Menu
Thise Ladegård nævnes første gang i 1543, da den blev mageskiftet bort fra kronen. I 1981 blev nogle af bygningerne lavet om til selskabslokaler, vandrehjem og lejrskole. Siden 2022 har det fungeret som Hostel, og virksomhedens navn er nu Thise Ladegaard – Hostel & Apartments. Gården har desuden tilhørt Hammelmose, Børglum Kloster og Hjermitslevgård. Gennem mange år omkring 1920´erne og 30´erne havde kvægavlsforeningen opstaldet Deres avlstyre på Thise Ladegård.
En ladegård er en avlsgård tilknyttet en hovedgård eller kongsgård. Ladegården var udelukkende opført til landbrugsbedriften, hvor hovedgården selv kunne have både repræsentative og evt. militære formål.
En herregård eller hovedgård var i Danmark en større gård, der tilhørte en adelsmand og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods.
Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.
Et turistmål. Højdedraget i det flade land fyldt med skønhed og historie, er dejligt at trave i med kirken som det faste holdepunkt.
Den vide og storslåede udsigt fra Thise Bakker er kendt af mange. Drager man sammenligning mellem de beplantede bakker og den østlige, græsklædte bakke, hvis skarpe konturer fremtræder frit og ubehæftet, vil de allerfleste tilkende denne skønhedsprisen. Men som helhed virker bakkerne stærkt dominerende i det flade Vestvendsysselske slettelandskab.
Midt på bakken og i læ af bakken “Guldbjerg” ligger Thise Ladegaard godt gemt i sine idylliske omgivelser.
Sagnene om Vor Frue Kilde fortæller, at mange søgte hertil Sct. Hansaften bare for at få en drik af vandet, for det hjalp mod den sygdom man havde. Selv raske og friske valfartede til kilden, for vandet havde en forunderlig kraft til at beskytte mod alle slags onde ånder hele året igennem.
Kilden kom i vanry fordi et lig blev kastet i den. Det fortælles, at der boede en løjtnant i Thise, og at han slog en kræmmer ihjel. For at ingen skulle tiltro ham ugerningen, kastede han liget over en grå hest og trak op til kirken, hvor han kastede liget i kilden.
